Skip to content

Guide til vin fra Alsace

Pris: 725 kr. (normalpris 1.035 kr.)

Tag med ind i Zind-Humbrechts kompromisløse univers med denne smagekasse skabt i samarbejde med Erik Sørensn Vin.

Her får du vine fra et af Alsaces mest ikoniske domæner, hvor Olivier Humbrecht står bag vine med enorm dybde, energi og terroirudtryk. Domaine Zind-Humbrecht har arbejdet biodynamisk siden 2002, og filosofien er enkel: Når arbejdet i marken er gjort ordentligt, skal vinen have lov til at passe sig selv i kælderen.

Resultatet er levende vine med karakter, præcision og masser af personlighed.

"Fra Pensionist Paradis til trendy vinconneiasur"

Pinot Gris Roche Calcaire

2024

2024 Pinot Gris Roche Calcaire er Pinot Gris med mere finesse end tyngde. Druerne kommer blandt andet fra Clos Windsbuhl, hvor den kølige placering tæt på skoven giver vinen et frisk og spændstigt udtryk.

I næsen finder du citrus, våde sten og et let røget/toastet præg fra gærresterne, som stadig fylder lidt i den unge vin. Smagen er saftig og levende med flot balance mellem moden frugt og rank syre, der holder vinen stram hele vejen ud.

Giv den gerne lidt luft i karaffel – og har du tålmodighed, udvikler den sig smukt med nogle års lagring. Knastør med kun 0,3 g restsukker pr. liter (Indice 1*).

Riesling Roche Calcaire

2024

Riesling Roche Calcaire er en rank og mineralsk Riesling med masser af energi og kalket karakter. Her er det citrus, grape og våde sten, der sætter tonen fra start, mens den tætte frugt og markante syre giver vinen både spændstighed og længde.

Det er en ung vin, som stadig er ved at folde sig ud, så en tur på karaffel gør underværker de første år. Eftersmagen er fast, saltet og nærmest stenet i sit udtryk – præcis den type Riesling, der kun bliver mere interessant med tid. Olivier Humbrecht vurderer selv, at vinen topper fra 2026 til 2039.

Helt tør med kun 0,8 g restsukker pr. liter (Indice 1*).

SmagBehag anbefaler; køb 2 kasser – smag nu og smag senere

Gewurztraminer Turckheim

2024

Gewurztraminer Turckheim er en tør og præcis udgave af Gewurztraminer, hvor aroma og elegance går hånd i hånd. D

uften byder på blomster, krydderier, tørret frugt og et let jordet præg, mens smagen er saftig, tæt og balanceret med fine tanniner og flot længde. Her er ingen tung eller parfumeret overdrivelse – i stedet får du en mere stilren og levende fortolkning af druen med masser af karakter. Vinen kommer fra Turckheim ved Colmar, hvor de veldrænede, grusede marker og mange soltimer giver modne, aromatiske druer med et åbent og charmerende udtryk.

Helt tør med kun 0,3 g restsukker pr. liter (Indice 1*).

Se eller gense videoen