Skip to content

Rhone-kassen

Pris: 700 kr. (normalpris 1.250 kr.)

Denne eksklusive smagskasse tager dig med gennem Domaine Santa Ducs fortolkning af det sydlige Rhône – fra charmerende Côtes-du-Rhône, over komplekse Gigondas til majestætiske Châteauneuf-du-Pape. Tre vine, tre terroirs, én fællesnævner: seriøs kvalitet og masser af smagsoplevelse.

Smag med, nørd med – og find din egen Rhône-favorit.

"Så er der neuf i klasset"

Côtes-du-Rhône

Les Quatre Terres

Første glas er som det perfekte håndtryk: fast, varmt og med karakter.

“Les Quatre Terres” er Santa Ducs fortolkning af klassisk Rhône — saftig rød frugt, krydderurter, lidt peber og den dér uimodståelige sydfranske varme, der bare inviterer til næste sip. Det er entry-level… hvis entry-level altså blev lavet af folk, der nægter at lave noget ordinært.

En vin med charme, energi og masser af drikkeglæde — præcis derfor er Côtes-du-Rhône blevet en af verdens mest elskede vinregioner.

Gigondas

Aux Lieux-Dits

Nu bliver det alvor.

Fra alle Santa Ducs otte parceller i Gigondas kommer denne vin, skabt på klassiske Rhône-druer med stokke omkring 40 år gamle. Her begynder lagene virkelig at folde sig ud: røde bær, urter, lakrids, oliven, lidt røg… og tanniner med både struktur og finesse.

Det er den type vin, der får dig til at sætte glasset ned, kigge på de andre omkring bordet og sige:
“Okay… nu sker der noget.”

Châteauneuf-du-Pape

Habemus Papam

Finalen. Og hvilken finale.

Gamle vinstokke, op til 60 år, Grenache og Syrah, lagret på store fade og terrakotta. Resultatet? En vin med dybde, intensitet og en næsten majestætisk balance mellem mørke bær, lakrids, røg og provencalske krydderier.

Fra Châteauneuf-du-Pape – et navn der for vinelskere nærmest fungerer som et kvalitetsstempel i sig selv.

Her er power. Her er finesse. Her er den slags vin, der minder dig om, hvorfor nogle flasker aldrig bare er “vin”.

Se eller gense videoen