Her er det Gewürztraminer fra byen Turckheim. Selvom man kan tænke, at man står i Plantoramas afdeling for lettere eksotiske blomster: lyse røde roser, hybenroseessens, “dyr dame med pels-parfume” og litchi, bittercitron som limoncello. Fyldig og viskøs i munden, men afstemt. En tør sødmefornemmelse uden at blive for opulent. 13% er måske et sweetspot for den her Gewürz-stil, som ikke er den gamle Alsace-stil. Skønt. 89

